Turismerekord i Spanien

Det samlede turisttal i juli beløber sig til 7,7 millioner – en stigning på 328.000 i forhold til juli sidste år, og det er gode nyheder for den kriseramte spanske økonomi, skriver jp.dk.

 

Turisme udgør 10% af Spaniens bruttonationalprodukt og det er især antallet af tyske turister, der er stærkt voksende. I alt var der 1,18 millioner tyske turister i Spanien i juli, hvilket svarer til 15,2% af det samlede antal.

 

Der har dog også været stigning i turisttallene fra Frankrig, USA, Portugal og Skandinavien, mens spanierne selv holder sig tilbage. Der har været en tilbagegang i antallet af spaniere, der holdt ferie i hjemlandet med 30%.

Skrevet af Flemming Juul