Turister i Thailand overvåges med SIM-kort

ferieradioIfølge de lokale medier overvejer den thailandske regering at påbyde turister at installere et særligt udviklet SIM-kort i deres mobiltelefoner, mens de besøger landet.

SIM-kortet skal gøre det muligt for myndighederne at tracke udlændinges færden. Planerne omfatter både turister og fastboende udlændinge.

Ifølge dr.dk er det nyhedssitet Asian Correspondent, der citerer Takorn Tanthasith, generalsekretær for Thailands National Broadcasting and Telecommunications Commission.

Som udlænding skal man allerede angive, hvor man planlægger at opholde sig, men myndighederne ønsker øget kontrol med turisternes gøren og laden – angiveligt i kampen mod kriminalitet.

Lokations-trackingen skal være permanent slået til og kan ikke afbrydes, siger Takorn Tanthasith, der henviser til Malaysia, hvor der er udført forsøg med samme slags turist-SIM.