Turister kan ikke finde Berlin-muren

En undersøgelse fra Independent viser, at mere end 70 pct. af Berlins turister kommer til byen for at opleve muren, men de har svært ved at finde den. Mange turister bliver skuffede over, at det i dag kan være svært at se forskel på byens gamle øst- og vestdel, men nu er der snart hjælp at hente. Tyske turistmyndigheder lancerer i næste uge en elektronisk MauerGuide, hvor man for 100 kr. kan leje en håndholdt GPS-enhed. GPS-enheden vil kunne guide turister rundt i gaderne og kvarterne, som Berlinmuren tidligere opdelte i øst og vest.

Skrevet af Simon Jørgensen