Turister omkommet under haj-safari

En båd med 19 personer blev i går ramt af en meget stor bølge, der fik fartøjet til at kæntre i farvandet ud for Cape Town, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag. En nordmand og to amerikanere mistede livet.

Båden havde netop kastet anker, og besætningen var i gang med at fire et bur ned i vandet, som turisterne kunne være i, mens de så på hajer. Men så ramte kæmpebølgen, og alle 19 blev smidt i vandet. Et af dem blev trukket ind under båden, og han døde senere efter at være reddet på land. De to andre døde blev fundet flydende i havet.

Skrevet af Simon Jørgensen