Turister vil giftes i København

Ifølge giftefoged og kontorchef Flemming Otto er årsagen, at det er enklere at blive gift i Danmark end i mange andre lande – og at København er en romantisk by, skriver jp.dk.

 

Onsdag den 15. august blev 12 par viet på Københavns Rådhus og af dem var de tre bryllupsturister fra udlandet.

 

Gitte Larsen fra Københavns Kommunes Bryllups Kontor fortæller, at de fleste par er fra Tyskland og USA, men at der også er et stigende antal bryllupsturister fra Storbritannien, Rusland, Ukraine og Kina.

 

Flere af parterne kommer fra hver deres land og vælger Danmark, fordi der er strammere regler i deres hjemlande for, hvem man må gifte sig med. Det gælder for eksempel i Tyskland, hvor der skal fremskaffes masser af dokumentation, som kræves oversat til tysk af en autoriseret tolk.

 

I København kan EU-borgere eller turister med gyldigt visum blive gift på de samme vilkår som danske par. Københavns Kommune tilbyder vielser på dansk, engelsk og tysk og med flere russere for giftefogeden har man indført vielse på russisk – måske bliver næste sprog kinesisk, mener Flemming Otto.

Skrevet af Flemming Juul