Hver dag smider turister mønter i den berømte fontæne i hovedstaden Rom. Et kast med højre hånd over venstre skulder sikrer angiveligt, at man kommer til Rom endnu engang.
Men hvor mange gør det? Og hvad kommer der ud af det? Det har mediet Vox undersøgt og det viser sig, at der er tale om mønter til en værdi af 25.000 dollars hver uge eller 1,3 millioner dollars om året – godt ni millioner kroner, skriver ekstrabladet.dk.
Ifølge Daily Mail fjerne personalet ved fontænen hver dag pengene fra bassinet. De bliver doneret til gode formål – blandt andet overnatningssteder og mad til hjemløse.
Der har også været problemer med tyve, som ville tjene nogle lette penge fra fontænen. Blandt andre har en mand gennem 34 år dagligt brugt et magnetisk ’sværd’ til at fiske omkring 1.000 dollars op af bassinet.