Turisterne strømmer atter til Las Vegas

38,9 mio. besøgende var sidste år i Las Vegas – det er det næsthøjeste tal nogensinde, og en stigning på 4,3 pct. i forhold til 2010. Las Vegas forventer i år 40 millioner besøgende, dermed slås den hidtidige besøgsrekord fra 2007 på 39,2 millioner, oplyser Las Vegas Convention and Visitors Authority (LVCVA).
 
Fremgangen skyldes navnlig flere kongresser i Las Vegas, der havde 8,8 pct. flere kongresgæster end i 2010 og tiltrak 5,7 pct. flere kongresser mm end i 2010.
Sidste år havde Las Vegas over 19.000 møde- og kongresarrangementer. Det gør byen til den førende på dette område i Nordamerika, viser tal fra Tradeshow News Network.

 

Las Vegas har de sidste 22 måneder haft konstant vækst i antal besøgende. Byen råder over 150.000 hotelværelser – de havde sidste år en gennemsnitlig belægningsgrad på ca. 84 pct. og en gennemsnitlig værelsespris på 105 dollars pr. nat.

Skrevet af redaktionen