Turistflugt øger krisen i Grækenland

Turismen beskæftiger hver femte græker, men alene i Tyskland er antallet af rejsebestillinger til Grækenland faldet med 61%, skriver borsen.dk.

 

Økonomien er i recession for femte år i træk, og centralbanken forventer fald på 5% i økonomien i år i forbindelse med spareplaner og nedskæringer, aftalt med EU og IMF og ledigheden ventes at stige til 19% i år fra 17,7% sidste år.

Der er valg den 6. maj for første gang siden gældskrisen eksploderede i 2009 og udløste den økonomiske nedtur. De to førende partier, det konservative Nyt Demokrati og det socialistiske Pasok, har mistet vælgeropbakning, fordi de støtter spareplanen, som långiverne har dikteret, men uanset hvem, der vinder, så skal regeringen acceptere nye besparelser på 5,5%.af BNP i 2013 og 2014.

Skrevet af Flemming Juul