Turistskat i Dubai

dubai towerDet særdeles velhavende emirat, Dubai, vil til at opkræve skat af de turister, der bor på hotel. Pengene skal finansiere projektet Expo 2020.

Under navnet Tourism Dirham, introduceres den nye afgift i slutningen af marts, oplyser Dubais regering. Den skal lægges på overnatninger i landets hoteller, hotellejligheder, pensioner og ferieboliger og vil spænde fra 7 til 20 Dirham, hvilket svarer til mellem 10 og 30 kroner pr. værelse pr. nat.

De penge, der kommer ind skal dels benyttes til markedsføring af Dubai – dels være med til at finansiere projektet Expo 2020, som er budgetteret til ca. 50 milliarder kroner.