Turkish Airlines tæt på 250 destinationer

Turkish-Airlines.jpg

FLYSELSKABER: Stavropol bliver Star Alliance-medlemmets 10. destination i Rusland og lufthavn nr. 247 betjent af Turkish Airlines.

Stavropol betjenes nu tre gange om ugen af Turkish Airlines fra Istanbul. Alene sidste år åbnede selskabet samlet 38 nye destinationer.

Også i Københavns Lufthavn vokser Turkish Airlines. Sidste år fløj det 63.000 flere passagerer på sin rute fra Istanbul til København, hvor det med 340.000 rejsende var Københavns Lufthavns 10. største flyselskab. Det kigger derfor efter fjerde afgang til København eller større fly.

Forrige år begyndte selskabet at flyve tre gange om ugen fra Istanbul til Aalborg Lufthavn, derfra til Billund Lufthavn og så retur til Istanbul. Fra 29. april i år stiger antallet af ugentlige fly til Aalborg/Billund til fem. De to nye ekstra flyvninger afgår fra Istanbul til Billund, derfra til Aalborg og så tilbage til Istanbul.