Tusinder glor på Ryanairs kalenderpiger

Der er foreløbig solgt over 3.000 eksemplarer af Ryanairs kalender for 2011 med "Ryanair Girls" – billederne blev skudt på den kanariske ø Fuerteventura.  

 

Ryanair håber at dets 2011 velgørenhedskalender med let påklædt kabinepersonale kan rejse 100.000 euro til den tyske velgørenhedsorganisation Tafel. Tafel leverer mad til mennesker i nød i Tyskland – mange af dem er børn og teenagers der sulter og lider af fejlernæring.

 
Overskuddet fra Ryanairs 2011 kabinepersonale kalender vil bringe det totale beløb indsamlet af Ryanairs kabinepersonale op til over 400.000 euro siden den første kalender i 2008.

 
2011-kalenderen er trykt i 10.000 kalendere. Den sælges for 10 euro på Ryanairs fly, fra selskabets hjemmeside samt fra Tafel-centre i Tyskland.
 

Ryanair valgte “Tafel” ud af 400 europæiske organisationer, der ansøgte om partnerskab i velgørenhedskalenderen, heraf 17 fra Skandinavien.

De tidligere år har Ryanairs kalendere støttet velgørenhedsorganisationer, der arbejder med hjemløse og syge børn i Irland og Storbritannien.

 
Tafel’s direktør, Gerd Häuser: “Vi takker på vegne af vores 50.000 frivillige, som hver dag leverer mad til mennesker i nød over hele Tyskland. Ryanairs 2011 kalender vil hjælpe Tafel med at leverer endnu mere mad til børn og de med størst behov.”
 

De 12 kalenderpiger er udvalgt blandt 800 ansøgninger fra de 4.000 kabineansatte i Ryanair.

 

Skrevet af redaktionen