Tvungne ferieuger

Det viser en landsdækkende undersøgelse med 1258 respondenter, hvor 10% angiver, at de har tvungne ferieuger.

 

”Det er Kompas Kommunikation der har lavet undersøgelsen for Apollo, og den viser, at virksomhedernes tvungne ferieuger fastholder industriferien. Undersøgelsen viser, at det især er ugerne 28, 29 og 30, som giver problemer, da det er her, flest virksomheder lukker. Fra egen praksis ved vi, at priserne på rejser er meget højere i juli end i juni eller september, da efterspørgslen i juli er så markant. Priserne på identiske produkter falder med 25 – 75% efter skolesommerferien”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

 

Undersøgelsen afdækker også, hvilke konsekvenser respondenterne oplever. 68% oplever, at de er tvunget til at betale en højere pris for rejsen. 15% at de ikke altid har mulighed for at holde ferie sammen med venner og 12% svarer, at de ikke altid har mulighed for at holde ferie med resten af familien.

 

En uges ferie på Kreta, på et firestjernet hotel ved havet koster typisk mellem 3.000 og 4.000 kroner i juni og september, mens samme produkt i juli ligger på 5.000 – 8.000 kroner.

 

De 10% med tvungne ferieuger får dem placeret således: Uge 25: 3%, Uge 26: 8%, Uge 27: 42%, Uge 28: 66%, Uge 29: 93%, Uge 30: 88%, Uge 31: 52%, Uge 32: 11% og Uge 33: 2%.

Skrevet af Flemming Juul