Tycho Brahe Planetarium mister kapitalen

I 2011 var der 160.000 gæster – en nedgang på 13% i forhold til 2010. Hovedaktiviteten er Rumteatret og det fik besøg af 130.000, hvoraf mange skoleelever. Nettosalget faldt med knap en million kroner til 15,6 millioner og underskuddet blev på 1,7 millioner mod et tab sidste år på 4,4 mllioner kroner, skriver ekstrabladet.dk.

 

Der er i årets løb gennemført flere tiltag for at styrke indtjeningen og selskabets ejer, Uraniafonden, har måttet støtte med 1,4 millioner kroner.

 

Nu har planetariet udarbejdet planer for en omfattende fornyelse af teknisk udstyr, udstillingsareal etc, som vil give nye oplevelser for de besøgende og ventes at give flere gæster de kommende år. Det første resultat bliver præsenteret midt i 2012.

 

Revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers bemærker, at selskabskapitalen er tabt og egenkapitalen negativ med 120.000 kr. Uraniafonden havde i 2011 et underskud på knap en million kroner og har efter sin støtte til planetariet blot en egenkapital på 11,7 millioner kroner.

Skrevet af Flemming Juul