Tyrkiet Ekspertens hjemmeside udbyder fortsat rejser

tyrkiet ekspertenREJSEBUREAUKRAK: Fire døgn efter Tyrkiet Eksperten lørdag krakkede, er der stadig tilbud om rejser på hjemmesiden. Rejsegarantifonden har bedt om ændring af hjemmesiden, men intet er sket. Rejserne kan dog ikke bookes.

Tyrkiet Ekspertens webmaster er tilsyneladende ikke opdateret om situationens alvor. På charterrejsebureauets hjemmeside var der fortsat i aftes tilbud om rejser – selv om rejsebureauet lørdag gik konkurs. En konkurs som Rejsegarantifonden betragter som en af de sine ti største.

Standby.dk prøvede at booke en rejse på Tyrkiet Ekspertens hjemmeside, men blev ved betalingen afvist.

Men stadig viser hjemmesiden, at der kan bookes rejser.