Tysk ledelse af 14 græske lufthavne

7a81f23ddd8a68be24de271b44badb65

Chania Lufthavn.

Et konsortium med tyske Fraport i spidsen og med deltagelse af græske Copelouzos Group er udpeget af Grækenlands regering til at overtage driften af 14 lufthavne i 40 år.

De 14 omfattede lufthavne er Aktio, Chania, Kavala, Kefalonia, Kerkyra, Kos, Mitilini, Mykonos, Rhodos, Samos, Santorini, Skiathos, Thessaloniki og Zakynthos. Aktio, Kavala og Thessaloniki lufthavnene ligger på fastlandet, mens de øvrige betjener græske øer. I alt havde de 19 millioner passagerer i 2013.

Frankfurt baserede Fraport leder det konsortium, der vandt udbuddet i tæt international konkurrence. Den samlede pris for driftsaftalen blev 1,23 milliarder Euro, som forfalder ved overtagelsen i efteråret 2015.

Turisme er hovedkilden til lufthavnenes indtjening og turismen steg ifølge  UNWTO med 17% i første halvdel af 2014. På årsbasis er målet 20 millioner turister – dobbelt så mange, som antallet af faste indbyggere i landet.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.