Tysk-tyrkiske SunExpress køber 40 Boeing

sun expressDer er tale om, at det fælles datterselskab for Lufthansa og Turkish Airlines køber 25 Boeing 737-800NG (New Generation) og 15 Boeing 737-8 MAX, som netop er under udvikling, som den nyeste model i B737-serien.

“Vi nærmer os selskabets 25 års jubilæum og lægger kursen for fremtidig udvikling. For første gang har SunExpress besluttet sig for et større samlet flykøb. Indtil nu har størstedelen af flåden bestået af leasede fly. Kun seks af de nuværende 63 fly i SunExpress ejes af selskabet, men under de nuværende markedsbetingelser er det mere økonomisk at eje end at leje”, siger selskabets managing director Paul Schwaiger.

”For 24 år siden startede vi med at flyve turister til Tyrkiet med nye B737. Ti år senere startede vi med at benytte de nyudviklede B737-800NG. Nu, med den nye ordre, går SunExpress i gang med en fornyelse af hele flåden og samtidig tilføje de nyeste forbedringer med B737-8 MAX.”

“Valget af Boeing bygger dels på et bedre tilbud, men også i høj grad på baggrund af et usædvanlig godt samarbejde siden SunExpress blev startet”.

De nye fly leveres fra 2015 til 2021 og ud over de 40 fly i fast ordre, har selskabet en option på yderligere 10 fly af typen B737-8 MAX.