Tyskland fastholder image som destination

Dresden Schloss MoritzburgIgen kan Tyskland glæde sig over stor popularitet på verdensplan. Ifølge Anholt-GfK Roper Nation Brands Index 2013, der sammenligner 50 landes omdømme i hele verden, er Tyskland igen på andenpladsen efter USA og foran Storbritannien.

Ifølge de nyeste målinger ses Tyskland som tilforladelig, troværdig og moderne og ligger helt i top inden for økonomi, regeringsspørgsmål og innovation. Med femtepladsen som kulturnation tildeler Nation Brands Index 2013 igen Tyskland et fremragende image.

Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT), glæder sig: ”Tyskland er som turistdestination rykket en plads op i sammenligning med året før. Brand’ets store popularitet er bekræftet af denne fine bedømmelse.“

Anholt GfK Roper Nation Brands Index er baseret på en internetundersøgelse i 20 lande verden over. De adspurgte afgiver deres bedømmelse i seks kategorier: Eksport, regeringsførelse, kultur, mennesker, turisme og immigration/investering.