Tysklands 100 største attraktioner

Slottet Neuschwanstein kommer ind som nummer to, og domkirken i Köln, der er på Unescos liste over verdenskulturarv, kommer ind på tredjepladsen. Det fremgår af en rundspørge, DZT har gennemført blandt udenlandske gæster fra hele verden for at finde frem til Top 100 seværdighederne i Tyskland.

 

Blandt Top 10 er der turistseværdigheder i otte delstater. Generelt har deltagerne udvalgt en bred palette af kultur- og naturseværdigheder i hele Tyskland. Især stederne på Unescos verdensarvliste er populære. Blandt top-seværdighederne figurerer 22 ud af 36 steder på listen.

 

”Tyskland begejstrer vores udenlandske gæster med sine seværdigheder. Slottet i Heidelberg, slottet Neuschwanstein og domkirken i Köln er helt i top, men Tyskland har meget mere at byde på. Denne aktion fra DZT vil helt sikkert vække manges nysgerrighed og inspirere til ferier i Tyskland“, siger Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.

 

”De 36 steder på Unescos verdensarvliste er populære og det tager vi konsekvensen af med vores tema-år i 2014, hvor vi præsenterer stederne i al deres mangfoldighed og markedsfører dem i hele verden”, siger Petra Hedorfer, formand for Deutsche Zentrale für Tourismus’ bestyrelse.

Skrevet af Flemming Juul