Tysklands turisme fortsætter væksten

tysklandAntallet af udenlandske overnatninger steg med over 5% i årets tredje kvartal – også pænt plus fra Danmark.

Fra januar til september steg antallet af udenlandske overnatninger i Tyskland til 58,8 millioner. Ifølge Statistisches Bundesamt er det 2,9 millioner mere end i samme periode sidste år – et plus på 5,1%.

”Stigningen på mere end fem procent ligger endnu engang klart over vækstraterne fra januar til september 2013. Med dette fine resultat er vi optimistiske med hensyn til de endelige overnatningstal for hele 2014“, siger Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

Med et plus på 12,2% kunne Polen for første gang overhale Rusland som kernemarked og er nu blandt de ti vigtigste markeder for den tyske incoming-turisme. Holland ligger fortsat klart i spidsen, fulgt af Schweiz og USA.

Danmark deler syvendepladsen med Frankrig foran Belgien. Med knap 2.446.000 overnatninger – et plus på 4,8% klarede Danmark sig flot, og Tyskland ligger fortsat i toppen over danskernes foretrukne udenlandske rejsemål.