Tysklands turisme stiger fortsat

2019/08/defaultmain.jpgTURISME: Også i årets første fem måneder har Tysklands-turismen udviklet sig positivt: Fra januar til maj har der ifølge Statistisches Bundesamt været over 24,5 millioner udenlandske overnatninger. Det svarer til en stigning på 3,2% i forhold til samme periode sidste år.

”Resultatet for maj er igen positivt. Med stigningerne fra januar til maj befæster Tyskland sin position som et af de mest populære rejsemål i Europa“, siger Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.

”Med over 18,5 millioner overnatninger stammer ca. tre fjerdedele af udenlandske overnatninger fra Europa. Det er 3,1% flere end i samme tidsrum året før“, siger Petra Hedorfer, CEO for Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT).

Danmark leverede knap 955.000 overnatninger – et plus på 5,2%. Også briterne (+8,1%), schweizerne (+4,9%) og polakkerne (+8%) valgte i stigende omfang ferie i Tyskland.

Fra januar til maj var der med over en million overnatninger et plus på 21,2% fra Rusland. Rejsende fra De arabiske Golfstater havde et plus på 16,3% og Israel øgede med 19,5%.

USA havde som sidste år 2,4 millioner overnatninger, mens Asien stod for 2,6 millioner og et plus på 4,3%. Her er Kina med 563.000 overnatninger (+3,5%) det største marked.