Udlændinge må gerne købe sommerhuse

44% mener til gengæld, at reglerne bør bevares, mens 7% ikke har taget stilling, skriver Politiken ifølge berlingske.dk.

 

Da Danmark indtrådte i EF i 1973, blev særreglen indført af frygt for, at især tyskere ville invadere sommerhusmarkedet, men når danskere køber ferieboliger i for eksempel Frankrig og Sverige, klinger reglen hult, mener Kommunernes Landsforening.

 

”Principielt er det ikke rimeligt, at danskerne kan købe huse i udlandet, når udlændinge ikke må købe i Danmark. Tilførsel af købekraft vil støtte væksten i Udkantsdanmark og styrke servicesektoren for de fastboende”, siger næstformand i KL Erik Fabrin.

 

Professor i finansiering ved CBS, Finn Østrup, venter, at en eventuel lovændring vil medføre højere priser.

 

Justitsminister Lars Barfoed vil bevare bestemmelsen. Han mener ikke reglen bør ændres blot fordi vi lige nu har et stagnerende boligmarked.

Skrevet af Flemming Juul