Udsigt til at Spanien undgår nye flystrejker

Det sker efter et positivt forhandlingsresultat mellem parterne onsdag. Omkring 12.500 lufthavnsmedarbejdere i det statskontrollerede spanske Aena, der bl.a. inkluderer bagagefolk og brandmænd, har ellers varslet punktstrejker en række dage mellem 20. april og 31. august. De ansatte har frygtet, at det vil koste job, at Aena skal privatiseres.
 

”Men ifølge spanske medier er der onsdag opnået et forhandlingsresultat mellem de ansatte og Aena. Resultatet sendes nu til urafstemning blandt Aena’s medlemmer. Spanske medier skrev onsdag, at parterne ser positivt på den nye udvikling, og begge parter forventer, at strejkevarslerne kan trækkes tilbage efter afstemningen,” siger kommunikationschef i Spies og Thomas Cook Airlines Scandinavia, Torben Andersen.

 

Ca. 77 % af rejsende til Spanien ankommer med fly – det svarende til 190 mio. rejsende om året.

 

Skrevet af redaktionen