Udsigt til nye færgeruter

Det er forretningsmanden Ernst Munk, der rumler med færgeplanerne, som blandt andet skal omfatte Grenå-Hundested og København-Rønne, samt muligvis en færgerute til Norge, skriver maritimedanmark.dk ifølge epn.dk.

 

Baggrunden for initiativet er et tilbud til Ernst Munk fra Tirrenia di Navigazione, et italiensk rederi, som er interesseret i at slippe af med seks færger, som gennem nogen tid har været lagt op.

 

Ifølge Ernst Munk er der tale om to færgetyper, den ene med plads til 500 passagerer og 150 biler – den anden med plads til 1.800 passagerer og 460 biler.

 

Lige nu forhandler han med potentielle danske investorer om projektet, som angiveligt kan være på plads inden sommerens ferietrafik.

Skrevet af Flemming Juul