Udvidet arbejdstid for piloter

EASA har ifølge Berlingske til hensigt at udvide piloternes arbejdsdage, så de kan blive helt op til 17 timer hvis flyet rammes af forsinkelser, skriver avisen.dk.

 

Det er bare to år siden, at piloternes arbejdsuge blev udvidet til 60 timer og giver adgang til 14 timers arbejdsdage og nu er de nye planer sendt ud i høring i EU, hvor det bliver mødt af protester fra blandt andre

Sammenslutningen af Dansk Erhvervspiloter, hvor formanden, Mogens Holgaard, beskriver dem som dybt kritisable og imod alle sikkerhedsvurderinger.

 

Når der tales om arbejdsdage på 14 timer svarer det til, at de pågældende har drukket alkohol, mens risikoen for fejl stiger med 500%. Det er fastslået af søvnforskere på baggrund af testpersoner.

 

Michael Anker Svendsen, der er piloternes talsmand i den europæiske pilotsammenslutning, kalder forslaget forkasteligt og ikke i overensstemmelse med den opgave, EASA blev pålagt, som skulle bygge på ekspertvurderinger. Det er ikke sket, og forslaget mangler det grundlæggende i sikkerheden, mener han.

Skrevet af Flemming Juul