Ulovlig beslaglæggelse

Siden væskeforbudet på fly blev indført i 2003 har tusinder af passagerer måttet aflevere parfumeflasker, hudcremer og andet flydende i sikkerhedskontrollerne.

 

Nu mener EU-domstolens generaladvokat, at sikkerhedsvagterne ikke har haft ret til at fratage de rejsende deres ejendele. Årsagen er, at lovteksten for hvad, det er forbudt at have med ombord på flyene har været hemmeligstemplede så langt frem som til 19. august i år.

 

”Det kan ikke forventes, at folk skal overholde hemmelige love. Det er uacceptabelt og en grov overtrædelse af almenhedens retsopfattelse”, siger generaladvokat Eleanor Sharpston ved EF-domstolen i Luxembourg til Gøteborgposten.

 

Generaladvokatens indstilling er kun et forslag til dom, men i de fleste tilfælde retter domstolen sig efter generaladvokatens indstillinger.

Skrevet af Flemming Juul