Ulovligt at fyre 60-årig pilot

Men han havde ikke lyst til at gå af og henvendte sig til sin fagforening, Flybranchens Personale Union under Serviceforbundet, som nu efter flere års kamp har vundet en principiel afgørelse i Vestre Landsret, skriver avisen.dk.

 

Kendelsen fra landsretten fastslår, at piloten skal have en millionerstatning for flyselskabets overtrædelse af lov om forskelsbehandling og fratrædelsesgodtgørelse, hedder det i en pressemeddelelse fra Serviceforbundet.

 

Det skyldes, at der ikke er overensstemmelse mellem overenskomsten og et EU-direktiv – og dermed dansk lov om forskelsbehandling. Og så er det direktiv og lovgivning, der vægter mest.

 

Sagen har også været behandlet ved EU-domstolen, som fastslog, at afskedigelsen er i strid med EU-direktivet, som giver ansatte mulighed for at fortsætte til de bliver 70 år.

 

Næstformand i Serviceforbundet, Villy Nielsen:

"Selv om alderen er nævnt i overenskomsten, står loven over overenskomsten, og jeg tror, vi vil se flere af den type sager i fremtiden. Især inden for områder, hvor man, som for flykaptajner, har en overenskomstmæssig pensionsalder."

Skrevet af Flemming Juul