Underskud for Carnival

ELATIONCarnival Corporation måtte notere sig et underskud i første kvartal af selskabets regnskabsår og har lave forventninger til hele året.

Koncernen er branchens største og omfatter brands som Carnival Cruise Lines, P&O og Costa Cruises og har sammenlagt 101 krydstogtsskibe. De omsatte for 3.585 millioner dollar i første kvartal, der sluttede 28. februar. Det var mindre end i samme periode sidste år. Driftsresultatet faldt til 72 millioner dollar fra 145 millioner, da nedskrivninger og administrationsomkostninger steg. Det gav et negativt nettoresultat på 15 millioner dollar mod et plus i samme periode sidste år på 37 millioner dollar, skriver epn.dk.

”Vi ser fremskridt i vores europæiske brands og er tilfredse med udviklingen i Carnival Cruise Line. Produktudvikling og strategisk markedsføring har øget efterspørgslen”, skriver adm. direktør Arnold Donald i regnskabet.

Til gengæld skuffede forventningerne til andet kvartal og for hele året. I andet kvartal Carnival Corporation et resultat langt under aktiemarkedets forventninger og lidt under forventningerne for hele 2014. Skuffelsen sender aktien ned med 3,2% i USA.