Unicef og Norwegian i dansk samarbejde

Unicef Norge og Norwegian har i ti år haft et samarbejde om hjælp til udsatte børn. Nu udvides aftalen til også at gælde Danmark, Sverige og USA. Det giver flere Norwegian-medarbejdere mulighed for at bidrage.

”I tråd med vores internationale vækst er det naturligt, at vores partnerskab med Unicef udvides til flere lande. Samtidig er det en god måde at markere samarbejde mellem Norwegian og Unicef”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

”Norwegian gør det muligt for os at hjælpe tusindvis af verdens mest udsatte børn. Derfor glæder vi os over, at partnerskabet nu bliver udvidet til at omfatte Danmark, så vi sammen kan hjælpe endnu flere”, siger Steen M. Andersen, generalsekretær i Unicef Danmark.

Partnerskabet indebærer fælles aktiviteter som eksempelvis indsamlingskampagner. Norwegian og Unicef har i flere år sendt fly med skolebøger og nødhjælp til dele af verden, der er påvirket af krig og konflikt – f.eks. til flygtningelejre i Jordan og i Den Centralafrikanske Republik.

Norwegian har en funktion på sin hjemmeside, der giver passagerer mulighed for at donere penge til Unicef, når de bestiller flybillet. Siden juni 2015 har passagerer igennem denne løsning givet over 7,5 millioner kroner til Unicefs arbejde. De ansatte i Norwegian støtter ved, at den årlige julegave går til organisationen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.