UNWTO godkender handicap-anbefalinger

handicap_artikelGeneralforsamlingen i FNs turismeorganisation, UNWTO, har godkendt den nye ’Accessible Tourism for All’ fra 2013, der er en videreudvikling af handicap-anbefalingerne fra 2005.

Anbefalingerne beskriver de tiltag, der bør indføres for at give adgang for bevægelseshæmmede til forskellige turismeprodukter. Anbefalingerne er udarbejdet efter rammerne, der blev vedtaget i FN konventionen fra 2007 om handikappedes rettigheder.

Accessible Tourism for All definerer de tilpasninger, der skal til for at handicappede kan have adgang på lige fod med alle andre til de fysiske omgivelser, transport, information, kommunikation og de faciliteter, som i det hele taget er åbne for offentligheden.

“Det er et centralt element i enhver ansvarlig turismepolitik. Der er samtidig tale om menneskerettigheder og en fremtrædende forretningsmulighed”, siger UNWTOs generalsekretær Taleb Rifai. “Det er vigtigt at være opmærksom på, at de uhindrede adgangsmuligheder ikke blot er til gavn for de handicappede, men for os alle”.

En særlig manual ’Accessible Tourism for All’ skal udgives i slutningen af året.

Ifølge WHO er der omkring en milliard mennesker med forskellige handicaps verden over, hvilket svarer til 15% af verdens samlede befolkning.