Ups! Togvognene var for brede

berlin metroTunnelbaneoperatøren BGV i Berlin bestilte nye vogne til en del af tunnelbanenettet, men havde ikke målt ordentligt: Vognene var for brede, så nu skal flere tunnelafsnit bygges om.

BGV, som driver U-Bahn i Tysklands hovedstad, ønsker rummeligere og mere behagelige vogne og bestilte derfor vogne, der var 10 centimeter bredere end de gamle.

Men det skulle man ikke have gjort. Det viste sig, at vognene var så brede, at den sikkerhedszone, der skal være på mindst 50 centimeter mellem vogn og tunnelvæg, blev for smal, skriver travelreport.se

Nu skal en del af strækningen U2 mellem Wittenbergplatz og Bismarckstrasse gøres bredere, og i mellemtiden skal passagererne fragtes med bus mellem stationerne hele efteråret.

BGV skal efter 2015 købe 24 nye U-tog til over en milliard kroner. For at klare sikkerhedsbestemmelserne skal flere ældre U-Bahn-strækninger udvides.