USA og Europa skændes atter om Airbus og Boeing

Den amerikanske flyfabrik Boeing har reageret vredt over meddelelsen om, at den tyske regering vil låne Airbus 1,1 milliarder euro til udviklingen af Airbus’ kommende nye mellemdistancefly, A350. Flyet skal konkurrere med Boeings nye model, B787.

 

Men den tyske regering afviser kritikken, og siger at lånet er indenfor de tilladte rammer.

 

Boeing og ærkerivalerne fra europæiske Airbus har i årevis underholdt omverden med gensidige beskyldninger om statsstøtte.

 

Airbus anslår, at det vil koste 12 milliarder euro at udvikle sin nye flytype, A350. Frankrig har allerede garanteret 1,4 milliarder i statslån til projektet, mens England har givet tilsagn om 400 mio. euro.
Airbus ejes af England, Frankrig, Tyskland og Spanien.

 

"Illegale europæiske subsidier har gjort stor skade på USA’s luftfartsindustri. Det er på tide, at lade flyfabrikkerne konkurrere på produkter, priser og innovation uden markedsskadelig statsstøtte," siger vicepræsident i Boeing, Ted Austell, ifølge BBC.

 

EU har omvendt klaget over, at USA via forskellige kanaler dirigerer milliarder af statsstøtte til Boeing.

Skrevet af Redaktionen