USA på vej ud af sneen

new-york-sne-storm-800x600Livet er på vej tilbage til det normale efter uvejret på USA’s østkyst, hvor der i weekenden faldt enorme mængder sne, som førte til ’lammede’ byer og store trafikproblemer.

Nu er flytrafikken i gang i New York igen og vejene er genåbnet. Washington DCs lufthavne er fortsat lukkede og flere end 3.000 fly blev aflyst. Flytrafikken ventes genoptaget i dagens løb, men med store forsinkelser.

Den kollektive trafik er stort set i gang igen i New York, men nærmest lukket helt i Washington.

I løbet af søndagen åbnede forretninger og restauranter igen og i dag genåbner skolerne flere steder, men er fortsat lukkede i Washington og Baltimore.

Borgmesteren i Washington har engageret 2.000 frivillige til at fjerne sne, ønsker sig yderligere 4 000. Kongressen i Washington har udsat en række afstemninger et par dage, fordi det er vanskeligt for medlemmerne at komme frem til Capitol.

Snestormen var en af de værste, som har ramt regionen. Meteorologerne beretter om 57 cm sne i centrum af Washington og hele 74 cm. i den internationale lufthavn Den dybeste regionale sne er målt til 107 cm i Glengarry, West Virginia. I New York er der tale om den næststørste snestorm i byen historie med 68 cm sne i Central Park

Over 3.900 fly blev aflyst søndag og 900 i dag, mandag ifølge hjemmesiden FlightAware. New Yorks lufthavne, JFK, Newark Liberty og LaGuardia var åbne med stærkt begrænset aktivitet søndag.