USAs lufthavne får flere sikkerhedsfolk

Transportation Security Administration lufthavns sikkerhed

Transportation Security Administration lufthavns sikkerhed

LUFTFART: Antallet af passagerer og flyvninger stiger i USA, men det gør antallet af sikkerhedsbetjente i lufthavene ikke. Det giver øgede ventetider – og klager.  Nu får USAs lufthavne mere sikkerhedspersonale.

Flyselskaber og lufthavne i USA har længe klaget over stigende ventetider ved sikkerhedskontrollen. De frygter bl.a., at nogle passagerer bliver så irriterede over ventetiderne, at de lader være med at flyve.

Sikkerheden i USAs lufthavne varetages af det statslige organ, US Transportation Security Administration, TSA, der hører under Department of Homeland Security. Nu har de amerikanske myndigheder lovet mere TSA-personale i lufthavne med de største stigninger i antal rejsende og har bedt Kongressen om flere penge til formålet.

Lufthavnen i Minneapolis (MSP) luftede forleden sine frustrationer over de længere ventetider. Lufthavnens direktør skrev et åbent brev til TSAs direktør og beklagede TSAs nedskæring i personalet.

Lufthavnsdirektøren skrev, at antallet af passagerer i MSP siden 2011 er steget over 10 pct. – mens antallet af TSA-ansatte er faldet 15 pct…

USAs flyselskaber satte nye rekorder sidste år. Ifølge USAs transportministerium havde landets flyselskaber sidste år 798 mio. rejsende.

Mens TSA-betjentene tager sig af sikkerheden for afrejsende flypassagerer, står U.S. Customs and Border Protection, CBP, for at kontrollere passagerer der ankommer fra udlandet. På en gennemsnitsdag kontrollerer CBP i amerikanske lufthavne op mod 300.000 ankommende flypassagerer og besætningsmedlemmer.

CBP har ca. 60.000 medarbejdere på to ben – samt omkring 1.500 hunde og 250 heste.