Usynlighedstæppe over fly

Forskerne har allerede publiceret resultaterne i den videnskabelige database arciv.org og venter inden længe at offentliggøre dem i et internationalt videnskabeligt tidsskrift.

”Det sidste år har man på modelplan klaret at udvikle usynlighedstæpper, som kan skjule genstande på jordoverfladen. Nu har vi vist matematisk, at det også er muligt at udvikle usynlighedstæpper, som kan skjule flyvende objekter”, siger post.doc. Jingjing Zhang fra DTU Fotonik.

Beregningerne udførte Zhang sammen med førsteamanuensis Niels Asger Mortensen fra samme institut. Han mener, at usynlighedstæppet har flere konkrete anvendelsesområder.

”En teknologisk styrke ved vores usynlighedstæppe er, at det kan udvikles med forholdsvis enkle metamaterialer som det amerikanske forsvarets forskningsprogram DARPA allerede har været inde og støtte temmelig kraftigt. Sådanne usynlighedstæpper ville selvfølgelig have en række militære anvendelsesområder”, siger Asger Mortensen.

De to forskeres usynlighedstæppe tog udgangspunkt i et forsøg, som oprindeligt blev gjort af den engelske fysiker sir John Pendry, som allerede i 2006 viste, at man ved hjælp af kunstige metamaterialer kan lave en form for kappe, som styrer elektromagnetiske bølger uden om et objekt. Ved visse bølgelængder vil objektet være usynligt. Metamaterialerne skal laves kunstigt, da de skal have en fysisk struktur med særlige optiske egenskaber.

Skrevet af Flemming Juul