Vækst for Norwegian

”Vi har fortsat stærk efterspørgsel efter Norwegians produkter, og den markante vækst i passagertal viser, at vores valg af ruter og specielt satsningen indenlands er blevet særdeles vel modtaget”, siger finansdirektør Frode Foss.

 

I september havde Norwegian.no (norsk og polsk rutenet) 674.399 passagerer mod 610.460 i samme måned sidste år, hvilket giver en vækst på 63.939 passagerer – 10% – og en vækst i passagertrafikken (RPK) på 16%, mens den samlede kapacitet (ASK) steg med 26%. Kabinefaktoren blev 78% – en nedgang på 6 procentpoint i forhold til september 2007. Yielden for samme måned ventes at blive i størrelsesordenen NOK 0,75 (+10%).

 

Væksten i passagertrafik, produktion og passagervolumen hænger sammen med selskabets ekspansion på etablerede ruter og start af nye ruter i perioden oktober 2007 til september 2008, samt tilpasning af kapaciteten.

 

Passagertrafikken indenrigs havde en vækst på 30% og en øget kapacitet på 39%. Kabinefaktoren blev 77% – en nedgang på 5 procentpoint i forhold til samme periode i fjor.

 

Udenrigs steg passagertrafikken 11% samtidig med at kapaciteten er øget 20%. Kabinefaktoren blev 79%, -en nedgang på 5 procentpoint i forhold til samme periode i fjor.

 

Salget over internettet var i september 84%.

Skrevet af Flemming Juul