Væksten fortsætter i 2011

Udenrigsruterne havde 92.321 passagerer – en stigning på 5,8% i forhold til samme måned sidste år. Top 5 var 1. London, 2. Amsterdam, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Malaga.

Indenrigstrafikken nåede i januar 10.484 passagerer, svarende til en stigning på 12,3%. Altså er tendensen for rutetrafikken som helhed fortsat, hvilket er særdeles tilfredsstillende.

Chartertrafikken nåede i januar måned 55.840 passagerer, en fremgang på 6,4%. Spanien og Egypten har været de helt store rejsemål, når det gælder solferie, mens især Østrig har været målet for skiferierne.

I februar vil forskellige tendenser gøre sig gældende. Dels vil Ryanairs ruteflyvning til Tenerife blive åbnet, dels vil situationen i Egypten og Tunesien påvirke chartertrafikken på grund af et midlertidigt stop for at flyve gæster hertil. Det vil formentlig betyde et fald i rejsende.

Skrevet af Flemming Juul