Væskeforbud ophæves hurtigt

væskekontrolFLYSIKKERHED: Sidste år blev det besluttet at forlænge væskeforbuddet ved flyrejser, men nu står det til at blive ophævet næste år i takt med, at lufthavnene anskaffer sig de nødvendige væskescannere.

EØS-kommiteen i Bruxelles udsendte mandag to direktiver om sikkerhedskontrol af vandflasker, shampoobeholdere og dåser med creme. De medfører, at første fase med fjernelse af væskeforbuddet kan gå i gang fra 31. januar næste år, skriver E24.no ifølge business.dk.

Forbuddet blev indført i 2006 og forlænget tre år sidste sommer, fordi den teknologi, der skal kontrollere væskens indhold, ikke var på plads. Men nu er scannerne klar til at blive taget i brug og analysere indholdet i væskebeholderne.

De kan skelne farlige fra ufarlige væsker, men ophævelsen af restriktionerne sker gradvist og man håber, at forbuddet helt er væk 1. januar 2016.