Vagtskifte på Kokkedal Slot

Michael Telling.

Michael Telling.

Adm. direktør Michael Telling forlader slottet, og overlader ansvaret til Birger Baunhøj Sørensen, der kommer fra en post som bestyrelsesmedlem samme sted og har beskæftiget sig indgående med hoteldrift i mange år.

”Efter en gennemgribende renovering og ikke mindst positionering af slottet er det naturligt for mig, at lade stafetten gå videre. Det har været nogle utroligt spændende år, hvor slottet igen er kommet til ære og værdighed, ikke mindst i kraft at den store opbakning fra slottets ejer Mikael Goldschmidt”, siger Michael Telling.

”Jeg ønskede at skabe et hotel af international standard, og jeg kan med glæde konstatere, at det mål er nået. Ud over de smukke rammer skyldes det et kompetent team på slottet, som i ekstraordinær grad har leveret en gæsteoplevelse, som er enestående. Michael Telling har stået i spidsen for denne udvikling og jeg vil gerne takke ham for indsatsen”, siger Mikael Goldschmidt.

”I mit bestyrelsesarbejde er jeg blevet imponeret over det unikke slotshotel, og jeg ser frem til at overtage ledelsen af et perfekt team. Det bliver en fantastisk opgave at videreføre den udvikling der er sat i gang og sætte Kokkedal Slot Copenhagen endnu mere fast i folks bevidsthed”, siger Birger Baunhøj.