Valuta gør ferien dyr eller billig

Den dårlige nyhed rammer dem, der har planer om at tilbringe ferien i Sverige eller Norge. de mister købekraft for henholdsvis 755 kr. og 210 kr., hvis de her og nu veksler 10.000 kr. til de lokale kroner.

 

Det er Spies, der har kigget på den danske krones styrke i forhold til valutaen i en række populære ferielande. og har sammenlignet valutakurserne den 15. juli sidste år med kurserne den 21. februar i år. F.eks. får danskerne ekstra 774 kr. i købekraft, når de veksler 10.000 kr. til egyptiske pund, fortæller kommunikationschef Torben Andersen.

 

Har man planer om en tur til USA, får man ekstra købekraft for 608 kr.

 

”Den danske krone følger kursen på Euroen i store ferielande som Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien og Bulgarien. Derfor er der ikke her noget ekstra købekraft at hente, når man veksler sine feriepenge”, fortæller han.

 

Generelt står den danske krone stærkere end sidste sommer over for valutaen i en række populære ferielande. F.eks. får man ekstra købekraft for 188 kr. i Tunesien, mens man i Thailand kan købe otte Singha-øl mere på en restaurant – svarende til 78 kr.

 

Her en oversigt over købekraften i danske kroner ved et feriebudget på 10.000 kr.:

 

Land              15/7 2010       21/2 2011            Ændring 

Tyrkiet              378,28             345,01             -9%    + 880

Bulgarien           380,93            381,19              0%     – 7

Thailand              18,01              17,87             -1%    + 78

Tunesien            392,37            385,00             -2 %   + 188

USA                  580,78            545,46             -6 %   + 608

Egypten             100,34              92,57             -8 %   + 774

Sverige                79,12              85,09              8 %    – 755

Norge                  93,99              95,96              2 %    – 210

Euro                  745,03             745,53              0 %     – 7

Skrevet af Flemming Juul