Valutaspekulation på nettet

”Hvis man skal rejse med Norwegian fra Norge til Danmark kan der være penge at spare ved at drive ’valutaspekulation’ på selskabets egen lavpriskalender”, skrev avisen.

 

”Det er en fejl at muligheden findes, men kunden gør intet ulovligt med det”, siger kommerciel direktør i Norwegian, Daniel Skjeldam, til Aftenposten.no.

 

Opskriften var enkel. Man bestiller billet, for eksempel fra Oslo til København, vælger DKK som valuta i stedet for NOK. Dermed kunne læseren spare flere hundrede kroner.

 

Aftenposten.no bestilte i går formiddag en tur/retur-billet fra Oslo til København den 18. juni, og fik opgivet en pris på 902 norske kroner. Ved at bytte til dansk valuta på lavpriskalenderen sank prisen på præcis de samme afgange til 670 danske kroner – omregnet til norsk valuta 785 kroner. Sparet: 117 kroner bare på denne rejse og læsere, der skyndte sig kunne gøre det samme.

Skrevet af Flemming Juul