Vandet stiger i Bangkok

Oversvømmelserne bredte sig søndag og natten til mandag yderligere ind i den thailandske hovedstad. Myndighederne evakuerer yderligere seks distrikter i Bangkok. De centrale områder i byen undslap oversvømmelsen i denne omgang.

Vejene rundt om indenrigslufthavnen Don Muang er nu oversvømmet, og det det kæmpestore Chatuchak marked i nordenden i byen er truet, skriver BBC News.

Også to store industriområder og et fængsel med 2.000 indsatte er blevet evakueret.

Det er de værste oversvømmelser i Thailand i over 40 år. Kraftig monsunregn, siden slutningen af juli har ramt store deler af landet og over 350 er omkommet. Omtrent en tredjedel af alle provinser i landet er ramt af oversvømmelser.

Skrevet af Flemming Juul