Vejle Rejser ApS overtages af ledende medarbejdere

Vejle Rejser ApS, som næste år fejrer 40 års jubilæum, overdrages per 1. december 2008 til et holdingselskab ejet af bureauets ledende medarbejdere. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

 

Vejle Rejser ApS har siden grundlæggelsen i 1969 været ejet af Peer Bjørck. Siden 1997 har bureauet været drevet med Ole Svendsen som Adm. Direktør. Ole Svendsen står da også i spidsen for den gruppe ledende medarbejde, der – som led i et generationsskifte – har overtaget virksomheden. 

 

Dette betyder, at familien Bjørck herefter overgiver roret til den ledende medarbejdergruppe bestående af:

 

Adm. Direktør:  Ole Svendsen

Bureauchef: Tom Jensen

Billetchef: Flemming Poulsen

IT Chef: Claus Seelig

Økonomi Direktør: Jan Støjberg

HR Chef: Søs Christina Løyche

 

Peer Bjørck er fortsat tilknyttet Vejle Rejser ApS som konsulent. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen