Venedig må ikke forbyde krydstogtskibe

italien venedig krydstogtskib MSC OperaCRUISE: En begrænsning af, hvor mange krydstogtskibe, der må anløbe Venedig, er netop ophævet af en domstol – trods vedtagelse af den italienske regering.

Siden januar i år har den italienske regering reduceret antallet af krydstogtskibe på over 40.000 tons, der kan anløbe Venedig – frygten er, at skibene skader den synkende by. Planen var også at forbyde krydstogtskibe på op mod 96.000 tons helt at anløbe Venedig fra november i år.

Men nu har en lokal domstol i Veneto-regionen, der også omfatter Venedig, afvist loven med den begrundelse, at det ikke er bevist, at krydstogtskibene skader Venedig.

Ophævelsen af loven gælder frem til juni. Herefter skal sagen undersøges på ny.

Venedigs borgmester ønsker, at krydstogtskibe skal gå til kaj i Porto Marghera tæt på Venedig.