Venezuela afbryder kontakt med Air Canada

caracas-venezuelaDen venezuelanske regering afbryder alle forretningsmæssige forbindelser med Air Canada dagen efter, at flyselskabet suspenderede sine flyvninger mellem Toronto og Caracas.

Air Canadas beslutning bundede i, at man ikke længere kunne opretholde sikkerheden på grund af civil uro i det sydamerikanske land, hvor mindst 29 er dræbt under seks ugers gentagne sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.

“Kommercielle relationer med AirCanada er afbrudt fra dette øjeblik”, sagde Hebert Garcia, Venezuelas minister for luft- og vandtransport på sin Twitter. “Vi vil sende de nødvendige meddelelser via Udenrigsministeriet”.

Air Canada og flere andre flyselskaber har haft uløste problemer med at trække deres indtjente penge ud af Venezuela på grund af landets rigoristiske valutakontrol.