Venter massiv vækst i flytrafikken

Den europæiske flyproducent Airbus har høje forventninger til sit marked i de næste mange år. Flyproducenten regner med, at ordrer på nye fly vil stige konstant i de kommende to årtier, og at den samlede passagertrafik vil være mindst tredoblet i 2028. Det fortæller BBC ifølge epn.dk

 

Airbus sidder på godt 30 % af markedet for nye passagerfly, og man forventer at skulle levere godt 1.200 fly om året frem til 2016. Airbus har ellers selv været gennem et par vanskelige år, præget af forsinkede leveringer af den nye superjumbo A380.

 

 

 

 

Skrevet af Webredaktionen