Verdens første dyre-flyselskab

”På Pet Airways er dyrene ikke bagage, de er passagerer”, skriver grundlæggerne Dan Wiesel og Alysa Binder på selskabets hjemmeside. Det dyreglade par har allerede dekoreret et propelfly af typen Beech 1900 med Pet Airways-logo. Formelt er det selskabet Suburban Air Freight som opererer flyet. Beech 1900 er et populært kortdistancefly som normalt har plass til 19 (menneske)passagerer.

I stedet for sæder har Pet Airways-flyet fået et specielt hyldesystem, hvor dyrenes bure kan placeres. En stewardesse sørger for, at dyrene har det godt undervejs.

 

”Gennem hele rejsen vil vi tage vare på dyrene, som var de vore egne”, lover selskabet.

 

Pet Airways planlægger at flyve mellem byerne New York, Washington, Chicago, Denver og Los Angeles fra juli. Prisen for et dyr én vej er sat til 149 dollar, skriver VG.

Skrevet af Flemming Juul