Vi får overskud på topmødet

Det vurderer – ifølge Jyllands-Posten – turistorganisationer, embedsmænd og repræsentanter for erhvervslivet, skriver borsen.dk.

 

Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen regner med en omsætning for hoteller, restauranter og transport på 220 millioner kroner og yderligere 100 millioner på følgearrangementer, men det er blot en brøkdel af den samlede indtjening.

 Udenrigsministeriet tror på, at den massive omtale af Danmark under topmødet vil generere milliardindtægter de kommende fem-ti år i form af varesalg i udlandet, konferencer i Danmark og investeringer i Danmark fra internationale selskaber, lyder det fra Klavs Holm, chef for offentlighedsdiplomati.

Skrevet af Flemming Juul