Vi spiser helst italiensk i udlandet

”Når det italienske køkken er så populært, er det ikke kun fordi, pizza-pasta repertoiret er velkendt fra hverdagen. Det falder generelt i god smag hos både voksne og børn verden over, og derfor er det også let at finde italienske spisesteder i mange rejselande”, siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

Et godt eksempel er Kroatien, hvor udbredelsen af italienske spisesteder er stor, men også i USA, Spanien og Grækenland er det let at finde et godt italiensk måltid.

Undersøgelsen viser også, at mænd oftere vælger det franske køkken end kvinderne, mens flere kvinder end mænd nyder det græske køkken. Kun 5% svarer, at de foretrækker at spise dansk på ferien og mindst populært er det kinesiske køkken med kun 2%. Det fravælges ligesom den ellers populære japanske sushi på ferien. 

Skrevet af Flemming Juul