Vi spiser og drikker uden grænser

41% af Star Tours kunder vælger all inklusive på ferierejsen, så at alle måltider, lokale drikkevarer og snacks er inkluderet i rejsens pris.

 
”Det kan godt være, at mange er sunde i hverdagen, men på all inklusive ferien dropper vi alle regler om sundhed og mådehold og giver den gas med så meget mad og drikke, vi orker. Ferien er et helle, hvor vi ikke lægger bånd på nydelsen, men giver los”, mener salgsdirektør Stig Elling.

Star Tours spørgeundersøgelse viser, at 84% overhovedet ingen regler har for indtag af mad og drikke på all inklusive ferien. Der må spises og drikkes alt, hvad man orker, og det gælder også for børnene. 55% af de adspurgte rejser med større hjemmeboende børn, og mange nævner børnenes store appetit som en årsag til valget af all inklusive.

Skrevet af Flemming Juul