’Vi var glade for at sidde ved kaptajnens bord’

Der er normalt en lang kø af VIP`er om bord på et krydstogtskib, som ønsker at spise med ved kaptajnens bord. Forleden var der ikke spor tvivl om, hvem nogle af passagererne skulle være, nemlig fhv. præsident Georg H. W. Bush og First Lady Barbara Bush med familie, som var blandt de 2.600 passagerer på Queen Mary fra Southampton til New York.

 

”Vi har virkelig glædet os til turen, der blev en stor oplevelse. Barbara og jeg har altid ønsket at foretage en Atlanterhavscruise, og vi nød turen sammen med vores datter Dorothy og barnebarnet Georgia,” sagde den fhv. præsident ved ankomsten til New York.

 

”Vi oplevede flotte shows og udsøgt middage bl. a. ved kaptajnens bord. Jeg har glædet mig i måneder, ” sagde Barbara Bush.

Skrevet af Ejvind Olesen